Femmunity _Notes
Solo Sisters
Interview #1 med kunstner Rie Elise Larsen
2
2
0:00
-33:55

Interview #1 med kunstner Rie Elise Larsen

I denne episode af vores Solo Sister podcast møder du Rie Elise Larsen – kreativ ildsjæl, selvstændig og skaber af papirblomster, der nærmest vokser ud af hænderne på hende.
2
2

Puk: Hey Martine, vi har sgu da brug for noget indhold til Insta.

Martine: Jamen, skal vi så ikke bare sende et spørgeskema ud til nogle kvinder? (Martine er eksekveringstypen.)

Puk: Skidegod idé. Det gør vi!

3 uger senere.

Puk: Jeg har tænkt… jeg tror sgu, vi skal møde de der kvinder i virkeligheden.

Martine: Pissegod idé. Jeg kender en. (Martine er eksekveringstypen.)

4 dage senere, på Kvindernes Kampdag 2024, sidder vi i et drømmende, poetisk atelier midt i København og laver vores første interview med en kvinde, der slog benene væk under os.

Med et mikrofonsetup til 200 kr., købt online dagen før.

Kvinden var papirkunstner Rie Elise Larsen.

Og ja, vi var grønne

For det var egentlig ikke meningen, vi skulle udkomme med artikler og da slet ikke lave et magasin. Vi ville bare have nogle fede billeder og citater, vi kunne smide rundt med på Insta.

Men efter det interview var vi godt klar over, at vi havde ramt noget, der var meget mere meningsfuldt end hurtigt indhold.

Skip til i dag, hvor vi driver nichemediet _Notes.

Her har vi udgivet 61 artikler om, med og skrevet af selvstændige iværksætterkvinder. Alt sammen fordi vi er gået med det, der føltes rigtigt i maven – der, hvor letheden og glæden fylder.

Så tilbage til dagen i 2024, hvor vi lavede vores allerførste interview med vores allerførste Solo Sister.

Vi fløj ud af døren bagefter, høje på energi og kærlighed.

Interviewet var blevet meget mere, end vi overhovedet havde turdet håbe på.

Rie Elise Larsen havde delt så generøst ud af sig selv og sin selvstændige rejse, at det nærmest var umuligt at vælge ud, da vi efterfølgende skulle skrive vores artikel.



Og nu får du interviewet.
Som lyd. Og i sin helhed.
Med fejl og mangler, grin og tårer – ligesom det skal være.

Vi har haft det liggende i over et år, fordi vi ville lave cool intro, jingle og en fed outro.

Men hey – vi fik det aldrig gjort.
Og ved du hvad? Det gør ikke en skid.
De guldkorn skal deles.
Helt perfekt uperfekt.

Men allerførst får du lige et klassisk Rie-citat. For det er sådan, hun ser verden:

"Jeg tror på at følge mit hjerte, selv når vejen virker usikker. Det handler om at turde stå ved sine valg og tro på, at man kan navigere gennem livets udfordringer.”

Tag Rie i ørerne og lad dig inspirere af en Solo Sister 💛

💛 Bliv medlem og få invitationer til meet-ups for medlemmer, early bird-adgang og gode rabatter på events og workshops – plus fuld adgang til alt indhold i vores magasin med både artikler, replays og podcast. Det koster 59 kr./md. eller 590 kr./år.

Discussion about this episode

User's avatar