Femmunity _Notes

Femmunity _Notes

Share this post

Femmunity _Notes
Femmunity _Notes
Substack for begyndere (og nysgerrige) – og hvorfor vi elsker vores nye digitale hood

Substack for begyndere (og nysgerrige) – og hvorfor vi elsker vores nye digitale hood

Vi var trætte af teknik og tung proces, så vi skrottede vores website og rykkede på Substack. Her deler vi hvorfor, hvordan vi bruger det – og hvorfor det måske også er noget for dig.

Femmunity's avatar
Puk Sjeldan's avatar
Femmunity
and
Puk Sjeldan
Jun 17, 2025
∙ Paid
2

Share this post

Femmunity _Notes
Femmunity _Notes
Substack for begyndere (og nysgerrige) – og hvorfor vi elsker vores nye digitale hood
2
Share

Skrevet af Puk Sjeldan | Læsetid: 7:38 min.

Foto af Kinga Katharina

Når vi siger Substack, kan vi mærke, at nogen trækker vejret lidt tungere. Der kommer måske også et højlydt SUK. Det lyder teknisk og som endnu en platform, man “burde” kende i overfloden af apps, SoMe-hurtighed og tiltagende mæthed af tomme trendkalorier.

Og væk var du, selvom det måske er lige netop dét skifte, du trænger til. Kom tilbage og læs med – og se om ikke vi kan overbevise dig.

For det er faktisk langt mere simpelt, end det lyder – og meget mere langsommeligt i forhold til det algoritmekapløb, mange af os lige nu er en del af. Og så er det er møgfedt, hvis du spørger os og resten af den voksende fanskare.



💛 Bliv medlem og kom med til meet-ups for medlemmer, få early bird-adgang og op til 25% rabat på events og workshops – plus fuld adgang til alt indhold i vores magasin med både artikler, replays og podcast. Det koster 59 kr./md. eller 590 kr./år.


Hvad er Substack?

Substack er en blanding af blog, nyhedsbrev og website. Du skriver ét indlæg – og det bliver både til et opslag på dit website og sendt direkte til dine abonnenters indbakker (hvis du vælger det). Og du kan dele både gratis indhold og lave betalte medlemskaber.

Det er simpelt, intuitivt og lavet til dem, der gerne vil formidle uden at skulle kæmpe med tech og design – eller algoritmer, karaktergrænser og konstante krav om synlighed. Kun ord, relation og reel rækkevidde.

I dag kan du også udgive podcast og video. Og med funktioner som Substack Notes, anbefalinger og mulighed for at følge andre, opbygger Substack sit eget økosystem og community.


PS: Vi ved det godt det kan være forvirrende. Substack Notes er en funktion på platformen, hvor du kan poste korte opdateringer og interagere med andre – lidt som et mini-SoMe-feed. Femmunity Notes er navnet på vores magasin/nyhedsbrev her på Substack.



Hvordan bruger man Substack i praksis?

Du kan bruge det til:

  • Et digitalt magasin (som vi gør med Femmunity Notes)

  • Et nyhedsbrev om dit arbejde, dine tanker eller dit håndværk

  • En podcast med noter og bonusindhold

  • En base for dine videoer eller visuelle fortællinger

  • Et digitalt hjem til dine skriverier, uden det forsvinder i et feed

  • Og i mange tilfælde: som dit primære website i stedet for f.eks. Squarespace eller Wix

Du kan også kombinere det hele på kryds og tværs.



Din profil vs publikation(er)

Du kan oprette en personlig profil og bruge den til at følge andre. Men du kan også selv udgive – og oprette én eller flere publikationer – alene eller sammen med andre.

Eksempler på danske profiler, der udgiver en publikation sammen:

Rødder og Rytmer – af

Ella Simone Koppel
og
Tine Fuglsang

Friday at Noon – af
Jozefina Skovgaard
,
Katrine Binné
og
thea.WORLD

Websitet

Når du udgiver, oprettes automatisk et website (en publikation) med dit navn eller navnet på din publikation. Det fungerer som et arkiv, hvor alle dine artikler, episoder og opslag bor – og kan læses af både abonnenter og andre forbipasserende læsere.

Nyhedsbrevet

I modsætning til klassiske nyhedsbreve med mange små nyheder, handler Substack mere om én artikel pr nyhedsbrev. Du skriver en post – og den bliver sendt som en e-mail. Du vælger selv, om det skal være et nyhedsbrev, en publiceret artikel på websitet, eller begge dele. Vi oplever, at læsertallet stiger markant, når vi sender vores artikler ud som nyhedsbrev.



Dine abonnenter

I modsætning til sociale medier ejer du dine abonnenter. Det vil sige, at du har adgang til dine læsere og mailingliste – og kan tage dem med dig, hvis du vælger at flytte til en anden platform.

Betalt indhold og pledge

Det er muligt at tage betaling for dit indhold – og du bestemmer selv, hvornår (og om) du vil aktivere det. Mange starter med gratis indhold og bruger tid på at opbygge relationer og en læserskare først.

Du kan tage betaling per måned eller år – eller tilbyde ekstra indhold, early access eller blot muligheden for at støtte dit arbejde. Substack fixer det tekniske, og minimumsprisen er $5/måned eller en tilsvarende årlig pris.

En anden mulighed er at starte med en “pledge”, hvor læsere kan tilkendegive, at de gerne vil støtte dig – uden at betale noget endnu. En god måde at måle interessen, før du går i gang med betalt indhold.



Hvad med SEO og deling?

Substack er ikke et klassisk SEO-værktøj – men dine posts bliver stadig fundet af Google. Du kan godt få trafik fra søgninger, især hvis du bruger gode overskrifter og relevante nøgleord – men det er ikke dér, platformen shiner. Substack er først og fremmest bygget til direkte relationer, ikke placeringer i søgeresultater.

Du kan nemt dele dine posts via link – eller integrere dem i dit link-in-bio på Instagram, eller dele dem som opslag på LinkedIn og nyhedsbreve.

Hvordan fungerer det for læsere?

Man behøver ikke oprette en bruger for at læse dine artikler – alt det, du har gjort offentligt tilgængeligt, ligger frit på dit Substack-website. Hvis man vil have indholdet sendt som nyhedsbrev, tilmelder man sig blot med navn og mail. Vil man have adgang til betalingsindhold, kræver det en profil og abonnement.



Hvorfor vælger folk Substack?

Fordi det er bygget til noget andet en reach og hurtighed. Det føles næsten som en antidote til alt den larm og overstimulering de sociale medier kom med. Det føles mere som et fællesskab og mindre som en kamp om opmærksomhed. Her kan du skrive uden at tænke i reels, trends, hashtags og algoritmer. Her må du skrive langt. Langsommere. Mere nørdet. Her må du skrive som et menneske – ikke som en content-maskine.

Substack blomstrer i krydset mellem flere trends:

  • Nyhedsbrevets comeback – Ifølge en nyere brancheanalyse tjekker 99 % deres indbakke dagligt, og over 60 % foretrækker at høre fra brands via e-mail frem for sociale medier. 1

This post is for paid subscribers

Already a paid subscriber? Sign in
© 2025 Femmunity
Privacy ∙ Terms ∙ Collection notice
Start writingGet the app
Substack is the home for great culture

Share